I retten for sex med mindreårige

Dom i dag over en 42-årig mand fra Fyn, det er tiltalt for at have sex med to piger under 15 år og for besiddelse af børneporno.

Den 42-årige fynske mand er tiltalt for at havde sex med de mindreårige piger på et hotel i Hjørring, skriver TV2/NORD.dk.

Sagen begyndte i retten i Hjørring onsdag.

Tiltalen mod den 42-årige omfatter to tilfælde af sex med mindreårige, og at der er fundet næsten 3000 billeder og film på hans computer med børneporno - nogle af børn helt ned i tre års alderen.

Den sigtede nægter sig skyldig i tiltalen, men erkender dog, at han har haft samleje med en 14-årige pige på et hotel i Hjørring. Han erkender også, at han havde anden kønslig omgang end samleje med den anden mindreårige pige.

Den sigtede forklarede, at han ikke var klar over, at de to piger var under 15 år. Pigerne havde han fået kontakt til via chatsider på nettet

Manden risikerer op til otte års fængsel - alene for at have haft samleje med et barn under 15 år, og op mod et års fængsel for besiddelse af omfattende børnepornografiske billeder og film.

Det var forventet, at der faldt dom i dag torsdag, men retssagen er udskudt, fordi en af domsmændene er syg.

Oversigt

    Oversigt