I sidste øjeblik: Kirker aflyser julegudstjenester på stribe

Landets biskopper anbefaler onsdag aften aflysning af alle landets gudstjenester. Kirkeministeren enig efter, at nye retningslinjer var bragt i spil.

Som en af de første fynske kirker besluttede Nyborg Kirke her til aften, at der ikke bliver nogen julegudstjenester.

Den østfynske kirke havde ellers planlagt fem af slagsen i morgen.

Men først kom Kirkeminsteriet med  nye retningslinjer sidst på eftermiddagen onsdag, hvor det blev indskærpet, at der ikke må være salmesang, korsang og gudstjeneste længere end en halv time.

Og i løbet af onsdag aften gik de danske biskopper, præster og meninghedsråd derefter ud i fællesskab og anbefalede aflysning af alle gudstjenester jul og nytåret over.

Senere onsdag aften blev den besked bakket op af kirkeminister Joy Mogensen på Facebook.

Christian von Tangen Sivertsen
Christian von Tangen Sivertsen

Onsdag aften skriver Nyborg Kirke på sin hjemmeside:

"Biskopperne har meddelt, at de - på baggrund af de seneste udmeldinger fra sundhedsstyrelsen – IKKE kan anbefale, at der holdes gudstjenester i julen.

Derfor er det med dyb beklagelse, at alle gudstjenester i Nyborg Vor Frue Kirke fra i morgen kl. 10 frem til 3. januar er aflyst.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul samt et godt nytår!"

Se biskopper, præster og menighedsråds udmelding her

Sognepræst Christian von Tangen Sivertsen sagde tidligere på aftenen i et indslag til TV 2 Fyn, at man har modtaget flere afbud fra kirkegængere, der har været nervøs for smittefare - ikke mindst efter, at to ansatte ved Nyborg Kirke var blevet smittet med corona.

Det indebar at størstedelen af kordegne, kor, kirketjener og flere præster blev sendt hjem.

De fleste blev dog tirsdag testet negative med en enkelt undtagelse.

Det forventes, at landets folkekirker vil følge rådet fra landets biskopper og altså nu også kirkeminister Joy Mogensen og aflyse.

Se aftenens indslag her:

Nyborg Kirke ramt af corona

Oversigt

    Oversigt