Indbrudstyv fanget på fersk gerning

Natten til tirsdag blev en indbrudstyv fanget på fersk gerning, da han begik indbrud hos Aldi i Vollsmosecenteret.

To tyve forsøgte natten til tirsdag at begå indbrud mod Aldi i Vollsmosecenteret. Efter al sandsynlighed var målet butikkens pengekasse, da de to havde tvunget sig adgang til kontorlokalerne i bygningen, fortæller Carsten Arentoft fra Fyns Politi. Tyvene nåede dog ikke at få noget med sig, da butikkens alarm gik, og kun den ene tyv slap væk, mens den anden blev fanget af politiets hunde. Indbrudstyven, der er fra lokalområdet og i øvrigt en gammel kending af politiet, bliver her til formiddag afhørt på Politigården i Odense, oplyser Arentoft.

Oversigt

    Oversigt