Indbrudstyve boltrer sig

De fynske indbrudstyve har været særdeles aktive i efteråret. Antallet af indbrud er steget markant i forhold til samme periode i 2011. I weekenden har hele 56 husstande haft ubudne gæster.

LÆS OGSÅ: Politiet: Sådan undgår du indbrud

De mange indbrud har primært været centreret omkring Middelfart og Odense, men det er også det eneste mønster, der er i sagerne.

- Hvis vi bare kunne sige, at det var nogle af vores gamle kendinge, så ville det være lettere at gå til, men vi støder hele tiden på nye ansigter, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Asbjørn Larsen.

LÆS OGSÅ: Pas på! Tyvene knokler hårdt

I de private hjem er tyvene primært stukket af med smykker og dyr elektronik. Vagtchefen forventer, at der i løbet af mandag også vil komme en række anmeldelser fra mindre butikker i Odense og Middelfart.

LINK: Få tips til, hvordan du gør det svært for tyven.

Hvis du har set eller hørt noget til indbrudstyvene i weekenden, kan Fyns Politi kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt