I det fynske folks tjeneste

Indbrudstyve taget på fersk gerning

To drenge på 16 og 17 år blev torsdag formiddag taget i fuld gang med et indbrud i Odense.

Politiet blev alarmeret klokken 11.07 torsdag, da en beboer på Kærmindevej i Odense hørte puslen i underetagen.

Da politiet hurtigt kom frem forsøgte de to drenge at flygte ved at springe ud af et vindue på første sal.

Den ene kom derved til at hænge henover en halvmur, som politiet blot skulle vente på, at han kom ned fra.

Den anden slap afsted, men blev indhentet af betjentene.

De to ungersvende havde pakket tre tasker med blandt andet tre PCer, mobiltelefoner og kameraer.