I det fynske folks tjeneste

Indbrudstyvene har fortsat travlt på Fyn

Tyvene har været aktive i juledagene og har givet mange borgere en ubehagelig oplevelse.

Der er anmeldt 11 indbrud på Fyn anden juledag. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix/modelfoto

Indtil nu er der landet over blevet anmeldt 742 indbrud, oplyste Rigspolitiet fredag formiddag (se opgørelsen nederst i artiklen).

Læs også Juleindbrud: Fyn blandt de hårdest ramte landsdele

Tallet svarer nogenlunde til udviklingen i samme periode i 2016 og 2017. Dengang blev der talt henholdsvis 759 og 734 indbrud.

Men til gengæld er årets høst af anmeldelser noget lavere end sidste år, hvor der var 814 anmeldelser.

Ligesom i de foregående dage er borgerne på Fyn, i Nordsjælland og i Østjylland hårdest plaget, viser fredagens opgørelse. Her blev der på Fyn anmeldt 11 indbrud. Juleaften var der 28 indbrud, mens tallet faldt til 22 juledag.

Opgørelsen herunder gælder anmeldelser om indbrud i villaer og lejligheder fra 20. december frem til midnat natten til fredag.

Læs også Villakvarter hårdt ramt juleaften: 16 indbrud inden for få timer

Sådan undgår du indbrud

Syv gode råd fra Fyns Politi

  • Døre og vinduer skal være forsvarligt lukkede og låste.

  • Fjern dine værdifulde ting, så de ikke kan ses udefra.

  • Lås dit værktøj og dine haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud.

  • Hvis du kan nå det inden juleaften, så opsæt bevægelsescensorer, der tænder lys uden for dit hjem, når nogen nærmer sig.

  • Tænd lyset i et par værelser, og brug automatiske tænd-sluk-ure.

  • Lad være med at lave et facebookopslag, der fortæller, at du er bortrejst i julen eller holder jul hos familien i Jylland.

  • Lav aftaler med dine naboer om at benytte carport, skraldespand og så videre, så det ligner, at der er nogen hjemme.

Grafik: Rigspolitiet