Indespærret kvinde snittet med kniv

En 19-årig kvinde har det seneste døgn gennemlevet et sandt mareridt hos sin eks-kæreste. Kvinden blev holdt indespærret, blev gennembanket, fik klippet sit hår og blev snittet med kniv.

Den voldelige opgør fandt sted i Rytterkasernen i Odense. Søndag morgen klokken 8.30 lykkedes det den 19-årige kvinde at undslippe og tage kontakt til politiet.

Hun har fortalt, at eks-kæresten klippede hendes hår, slog hende overalt på kroppen, truede hende og snittede i hende med en kniv.

Klokken 9.50 fik politiet anholdt den 21-årige mand et stykke fra hans lejlighed på Rytterkasernen. Manden vil nu blive afhørt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold, trusler og frihedsberøvelse.

Kvinden har været til behandling på skadestuen, og vil efter endt afhøring få tilbudt krisehjælpe af psykologer.

Oversigt

    Oversigt