Indsamling til støtte for knivoffer

Den østfynske familiefar, som i maj blev stukket ned efter et biluheld, får nu en hjælpende hånd fra en privat initiativtager, som laver en indsamling over Internettet.

Gert Søgaard blev i maj stukket ned efter et banalt biluheld. Siden er knivstikkeren gået fri på grund af en procedurefejl fra politiets side, og han søger nu erstatning for uberettiget fængsling. Men nu vil Anita Jensen fra Odense hjælpe familien fra Østfyn, når nu retssystemet ikke har kunnet hjælpe dem. 

- Jeg starter en indsamling over Internettet, så vi kan hjælpe familien. Det er mit ønske, at det kan give lidt lys i mørket for en familie, som gennemgår en svær tid, fortæller Anita Jensen, som kun kender til sagen fra medierne.

Menneskelig hjælp

Hjemmesiden www.hjælpknivofferfamiliefar.dk bliver først frigivet torsdag den 10. april, og Anita Jensen har fået tilladelse til at iværksætte indsamlingen.

- Jeg håber, at de kan bruge pengene til for eksempel psykologhjælp, en rejse eller noget, som gør dem glade. Det er ikke ideen, at det skal være til juridisk assistance, men derimod at det kan gavne på et menneskeligt plan, fortæller Anita Jensen.

Oversigt

    Oversigt