Indsatsen mod rockerne giver resultater

Fyn er blevet et væsentligt mere fredeligt sted at bo det seneste år. Kriminaliteten er generelt faldet, og antallet af indbrud hos private er styrtdykket. Politiet mener den skærpede indsats over for rockerne er årsag til faldet i kriminaliteten.

-

Samlet set er kriminaliteten faldet med næsten 16 procent i år sammenlignet med sidste år. Især i Svendborg og Odense er antallet af straffelovsovertrædelse styrtdykket.

Fald på 36%
Når det gælder antallet af indbrud i private hjem er faldet endnu mere markant. I Odense er antallet af indbrud næsten halveret, og på hele Fyn er faldet på 35,8 procent.

\"Når der er så stort et fald, så er det ikke bare statistiske udsving, her er der tale om et reelt fald og det er glædeligt\", lyder det fra Ole Højer Petersen, chefkriminalinspektør, Odense Politi.

Fokus på rockere
Og Odense Politi har også en forklaring på den dalende kriminalitet.

\"Når politikere, presse og politi sætter fokus på rockerkriminalitet, så giver det naturligvis en effekt, og det er blandt andet det jeg tror vi kan se resultatet af nu\", siger Ole Højer Petersen, chefkriminalinspektør, Odense Politi.

Oversigt

    Oversigt