Politiet og brandvæsenet er markant tilstede ved en voldsom brand i et hus på Frøbjergvej i Aarup. Branden er meget voldsom og har helt fat i huset.
På vej til stedet kørte en brandbil så voldsomt galt, at der også gik ild i bilen.
Bilen tilhørte en indsatsleder.
Vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss kan ikke over for TV 2 Fyn fortælle om indsatslederens tilstand. Han fortæller dog, at der ikke er meldinger om nogen personskader ved brænden i huset.
Der er ifølge Henrik Strauss ingen klare udsigter til, at branden bliver slukket foreløbigt, da ilden har helt overtaget huset.
Beredskabet fik anmeldelsen om branden klokken 18.41.