Indslev er Årets Bryggeri

Danske Ølentusiasters medlemmer har kåret Indslev Bryggeri til Årets danske Bryggeri 2012 i konkurrence med 129 andre bryggerier.

Vinderen er fundet ved en afstemning blandt Danske Ølentusiasters omkring 9000 medlemmer og Indslev Bryggeri fik 22,5% af de afgivne stemmer - dobbelt så mange som nummer to.

Indslev Bryggeri blev grundlagt i 1897 og genåbnede i2006 efter mange års lukning.

Og bryggeriet har i det hele taget medvind: Det er ikke længe siden, bryggeriets øl, Ugly Duck, blev kåret til årets ølnyhed.