Ingen frist til Rioch

SAS Liga-klubben OB vil meget gerne forlænge træner Bruce Riochs kontrakt, men har ikke sat nogen frist på, hvornår man skal være nået til enighed med skotten.

- Nogle medier har opfattet det sådan, at vi har sat en frist. Det er ikke tilfældet. Vi har en formodning om, at vi omkring nytår kan fortælle omverdenen, hvad Rioch har besluttet, siger OB's sportsdirektør Kim Brink til Fyens Stiftstidende.

Bruce Riochs overvejer at flytte til England, hvor hans bror ligger syg med kræft. Trænerens kontrakt med Odense-klubben udløber til sommer.
 

Oversigt

    Oversigt