Ingen post til fynboerne i dag

Posten kommer torsdag ikke ud mange steder på Fyn, oplyser Post Danmark. Vejret betyder nemlig, at det er meget vanskeligt for posten at komme frem.

Sådan lyder det fra Leif Madsen, der er driftschef på Fyn.
- Det ser lidt kaotisk ud, siger han.

Det helt store problem har været, at politiet i Fredericia natten til torsdag nedlagde forbud mod enhver udkørsel, fordi snevejret var så voldsomt og dermed farligt for trafikanterne. Det betød, at breve og pakker ikke kunne komme videre fra det store postcenter i Fredericia og til distributionscentrene på Fyn.

Og på distributionscentrene har de lokale postbude samtidig svært ved at komme ud til folks hjem, fordi mange veje er hårdt plagede af snevejret.

Det er kun på Ærø og Langeland, hvor snevejret ikke har været så generende som andre steder, samt i hjem tæt ved de lokale distributionscentre, at man kan forvente at få sin post.

Oversigt

    Oversigt