Ingen spor efter forsvunden kvinde

Trods intensiv eftersøgning det meste af onsdagen har Odense Politi fortsat ingen spor af den 65-årige kvinde, der onsdag morgen forlod sit hjem i Odense under mystiske omstændigheder. Ingen mennesker har tilsyneladende set noget til Vibeke Søderlund.

-


Ingen har set Vibeke Søderlund siden tirsdag aften

Trods intensiv eftersøgning det meste af onsdagen har Odense Politi fortsat ingen spor af den 65-årige kvinde, der onsdag morgen forlod sit hjem i Odense under mystiske omstændigheder. Ingen mennesker har tilsyneladende set noget til Vibeke Søderlund.

Odense Politi indsatte onsdag hunde og helikoptere i eftersøgningen efter den 65-årige Vibeke Søderlund. Men eftersøgningen gav ikke noget resultat, og politiet har ikke et eneste spor at gå efter.

Vibeke Sødelund forlod onsdag mellem klokken 5 og 5.30 sit hjem på Prins Haralds Allé i Odense. I første omgang troede politiet, at hun havde forladt huset uden overtøj og sko, men hun havde både overtøj og sko på, har politiet siden fundet ud af. Da hun forlod huset smed hun nøglen i husets postkasse.

Aftenen i forvejen havde hun været sammen med sine søskende, og ingen af dem bemærkede noget usædvanligt, da Vibeke Søderlund gik i seng.

- Det er rystende, og uvisheden om hendes skæbne er det værste. Nu forsøger vi at hjælpe politiet så godt vi kan, siger hendes bror Eric Søderlund.

Odense Politi fortsætter eftersøgningen torsdag. hundepatruljer vil blandt andet undersøge områderne omkring Holluf Pile, Dalumgård og tusindårskoven.

Henvendelser i sagen til Odense Politi på 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt