Ingen sportsstjerner til Fyn

I fem år har Sport Event Fyn haft til opgave at få store sportsbegivenheder til øen. Men foreløbigt har resultatet været noget magert. VM i Bowling sidste år er den største begivenhed, Sport Event Fyn har skaffet til øen. Lige nu arbejdes der på EM i kørestolsrugby og petanque for kvinder. Det skriver Fyns Amts Avis. 

-

Formanden for Sport Event Fyn, Kurt Keilberg, mener de manglende stævner og arrangementer bunder i dels en mangel på penge og dels en mangel på en ordentlig stor arena, der kan huse så store begivenher som fx VM i amatørboksning og EM-håndbold.

Kurt Keilberg siger til Fyns Amts Avis:
- Vi mangler en rigtig sportsarena på Fyn. Nu kan det være, den snart kommer, men hvis jeg havde været politiker, havde jeg nok handlet hurtigere.

Idéen til Sport Event Fyn kommer fra Danmarks Idræts Forbund.

Oversigt

    Oversigt