Ingen unødvendig kørsel på Fyn før fredag

Fyns Politi fraråder al unødvendig kørsel over hele Fyn til og med tidligst fredag morgen. Det oplyser politiets vagtchef torsdag eftermiddag til TV 2/FYN.

Vagtchef Lars Thede fortæller, at alle store veje - herunder motorvejen tværs over Fyn - er fremkommelig, men at de mindre veje enten er svært fremkommelige eller helt lukkede.
- Hvis du kan spare din køretur, så gør det, lyder Lars Thedes opfordring til bilisterne.

Han opfordrer bilister, der skal ud på vejene, til at rense vinduer af inden kørslen, at køre i en vinterklar bil og at køre efter forholdene.

Oversigt

    Oversigt