Ingrid Marten Monson

-

-


Navn: Ingrid Marten MonsenParti: Dansk FolkepartiBopæl: Skovburren 266, 1.th., 4700 NæstvedOpstillingskreds: NyborgTillidsposter:Antal stemmer FV2001:Kontakt: i.m.monsen@ofir.dk Personlig hjemmeside:


 

 

 

Video

Se Ingrid Marten Monsens videopræsentation

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
Vælgerne skal ikke nødvendigvis stemme på mig. Vælgerne skal stemme efter deres samvittighed og overbevisning. Hvis jeg imidlertid skulle nævne grundetil at stemme på mig, så ville det være fordi jeg med min livserfaring har lagret mange observationer til bedste for samfundet som helhed. En af de mereindlysende observationer er, at dialogen imellem generationerne står svagere end ønskeligt. Unge og ældre skulle gerne opøve større forståelse forhinandens betydning. De unge er bærere og forvaltere af morgendagen og de ældre er skabere af nutidens samfunds-fundament og har nyttig erfaring fralivet. Derfor er det vigtigt for mig som politiker at bidrage til samhørighed imellem generationerne også således at de unge og de ældre tilgodeses i ligemål med diverse statslige ydelser.

Hvad er dine fynske mærkesager?
Som sjællænder ser man Fyn med fremmede øjne. Og det jeg ser, vil jeg gerne udtale mig positivt om og forstærke. Fyn har gode små- og mellemstorevirksomheder og har gode kræfter på iværksættersiden. Derfor er jeg optaget af af de små- og mellemstore virksomheder skal sikres enklere procedurer i dendaglige kommunikation med myndighederne. I den forbindelse er jeg stærkt optaget af at de lovpligtige mellemværender, der dog trods alt må være, ihøjere grad kan ivaretages af flere kontormedarbejdere. Akademiske medarbejdere bør også lettes adgangen ind i virksomhederne, således atakademikeres analytiske og visionære tilgange anvendes i markedsføring og i bevidstgørelse om virksomhedens rutiner og værdier. I forbindelse medglobaliseringskonferrencen på Fyn i efteråret var dette jo også en af konklusionerne på nationale mulige og forbedrende tiltag i virksomhederne.Noget andet er at afstandene er små på Fyn og selv om Odense er en større by, så er den dog overkommelig for borgerne. Jeg kunne tænke mig at markedsføreOdense som by-koncept, både til inden- og udenlandske byer, der savner retning og råd.

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
Odense Universitetshospital er nationalt som internationalt anerkendt. Dette faktum kunne bruges til en udbygning. Nogle af hospitalets specialer kunneforfines og udbygges samtidig med forskersiden af sagen. Dette kunne tiltrække flere patienter fra ind- og udland og dermed tillige arbejdskraft.Den fynske gymnasiale undervisningssektor er i stadig udvikling og i undervisning af ny-danskere i gymnasiet fører Fyn på mange områder an. Detknow-how kunne udbredes til andre dele af landet også som bidrag til motivation i folkeskoleundervisningen i eksempelvis København.Såfremt Hospice Fyn i Odense bliver et meget anvendt hospice, så er en udbygning af dette oplagt. Efter min mening er de 12 sengepladser, der erforeskrevet fra statsligt hold som hospice-model aldeles utilstrækkeligt. Jeg har 15 års solid international og national hospice-forskning i bagagen og vedat også Fyn ville kunne udvide hospicekapaciteten. Dette kunne ske ved en tilbygning på yderligere 48 hospicepladser. Samtidig kunne Hospice Fyn isamarbejde med landets øvrige hospices og med Odense Universitetshospitalberettige til et professoat i palliativ medicin og tillige kunne der opretteset nationalt hospice-forskningscenter i Odense. Dette ville bibringe flerearbejdspladser.

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
Integrationen af indvandrere/flygtninge på Fyn er i forvejen bedre end i deø vrige landsdele. Man kunne derfor påtage sig opgaven med nyskabendeintegration på Fyn. Her tænker jeg på at lave et videnscenter, hvorfolkeskolens lærere blev dygtigere til at undervise indvandrere/flygtningegerne i tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og rehabiliteringscentrene.Ligeledes tænker jeg på den ældre generation af indvandrere/flygtninge. Mangestår for at flytte på plejehjem, da det traditionelle familiemønster iindvandre-/flygtningefamier er under forandring. Dette stillerplejehjemssektoren overfor en udfordring, der gerne skal forberedes nu. Ogsåhospitalsvæsenet og i dagcentre og ældrecentre er der behov for gennemtænkningaf en del af den fremtidige ældresammensætning. Igen fordi Fyn er banebrydendei indvandre-/flygtningespørgsmål, så vil det være oplagt, at Fyn fører an inytænkning på ældreområdet i plehjesektoren omkring flygtninge/indvandrere.

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
Der er ikke plads til flere svinefarme på størrelse med de nuværende. Der erplads til etableringen af mindre svinehold. De eksisterende store svinefarmebør afvikles eller formindskes af hensyn til svinenes ve og vel og af hensyntil svinekødpriserne, som jeg finder for lave. Der skal lovgives så det giverincitament til mindre svinehold og til mere fri-gris drift og med vægt påøkologiske fodrings metoder. Om end det nok ikke bliver af frivillighedensvej, at de store svinebesætninger formindskes så kunne der velsagtens givespassende økonomiske kompensationer i forbindelse med afvikling ellerformindskelse af svinefarmene. Lad mig blot nævne, at min primære mærkesag idet hele taget er dyrevelfærd og at jeg i den forbindelse har følgende tekstpå min valgbrochure: Danmark mangler et Dyreværns Politi. Grufulde beretninger om mishandlede dyrtydeliggør dette.Derfor skal syge og afstumpede mennesker, der sexmishandler dyr, findes ogstraffes.Derfor skal kolde og kyniske mennesker, der vanrøgter dyr i deres varetægt,fratages retten til dyrehold for bestandigt.Store dele af verdens befolkning regner ikke dyrene for medskabninger, men detgør vi i Danmark. Dyr i Danmark skal behandles anstændigt i såvel private hjemsom i større dyrehold.En personlig stemme på mig er en stærk stemme på dyrevelfærden.

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
Jeg vil undlade at besvare spørgsmålet specifikt for Fyns vedkommende, da derendnu mangler en del før den endelige oversigt er på plads. Derfor bliver mitsvar af en mere generel karakter. På forhånd er ændringen til det bedre ved at gennemføre en kommunalreform noksvær at få øje på for den enkelte borger. Og nu er det sidste jo heldigvisendnu ikke besluttet omkring kommunalreformen. Jeg ved, at i de mindrekommuner, så som i Ørbæk i min valgkreds, er man ganske på vagt over for deomvæltninger og centraliseringer, som sammenlægninger med Nyborg måske kanmedføre. Dog, hvad mere fremmedgørende er, så synes overgangen til regioneraldeles for voldsom. Jeg har det skidt med, at fynske anliggender skal ordnesi Jylland. Som bekendt var og er Dansk Folkeparti imod regioner og derfor erregionerne ikke et hjertebarn for os, ligesom kommunalreformen kan synes sværat argumentere jævnt og håndgribelidt for, også selv om vi i Dansk Folkepartivar med til at vedtage reformen. Meget af vores lyst til at bære reformenigennem bestod ganske enkelt i at få bæredygtige store, men dog overskueligeog håndterbare enheder på for eksempel handicapområdet og psykiatriområdet,således at indsatsen bliver bedst mulig og ganske ensartet i kommunerne.Derfor står Dansk Folkeparti helt inde for kommunalreformens ord om:Effektivitet, bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse, dialogenmellem borgere og politikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne,borgernes retssikkerhed, borgernes valgmuligheder, klarhed iansvarsfordelingen og endelig sammenhængen mellem kompetence og økonomiskansvar.

Oversigt

    Oversigt