Internationalt modelbanetræf på Fyn

Internationalt modelbanetræf på Fyn på Danmarks Jernbanemuseum 20.-21. oktober.

De kommer fra Ølgod, Chemnitz, Fredensborg, Ålborg, Otterup, Alphen an den Rijn, Blankenburg, Glostrup med flere.

I alt 21 modelbaner flytter i den sidste weekend af efterårsferien ind på Danmarks Jernbanemuseum - og sammen med banerne følger omkring 110 meget entusiastiske personer, der er parat til at lade masser af tog køre på banerne og til at fortælle om deres kreative hobby.
 
Arrangementet er særdeles internationalt med bidrag fra Holland, Tyskland, Belgien og naturligvis Danmark.
 
Der vil være små baner, store baner, baner med forskellige temaer og baner i forskellige skalaer, så der vil være noget for enhver smag. Blandt deltagerne er også arbejdende værksteder, så man kan følge modelbyggeriet i alle detaljer.
 
Specielt på de hollandske baner vil man finde en næsten uendelig rigdom af detaljer, der går langt ud over selve det at køre med tog.

Oversigt

    Oversigt