Islandsk folkehelt vender hjem til OB

Det er islændingen Ari Skulason, der tirsdag morgen vendte tilbage til Ådalen i Odense, efter at han var blevet en EM-billet rigere.

Efter at han sammen med det islandske landshold i weekenden sensationelt kvalificerede sig til EM i fodbold næste sommer, var det igen blevet hverdag for Skulason i det fynske. Og det var en stolt spiller, der stod i Ådalen med en billet til EM i bagagen.

- At sådan et lille land kan nå så langt - det er helt utrolig faktisk. Men vi har troet på det hele tiden - arbejdet hårdt. Og med to kampe tilbage er vi allerede videre til EM. Det er fedt, faktisk, siger Ari Akulason.

Island spillede søndag 0-0 i kvalifikationskampen mod Kasakhstan.

Kvalifikationen uløste en sand folkefest på Island, hvor øens indbyggere jublede i gaderne - og hyldede fodboldheltene.

Og i dag var det så igen hverdag for Ari Skulason på træningsbanen i det fynske.

Oversigt

    Oversigt