J-dag i 90'erne: Albani gav øl, da Tuborg gav is

Det er J-dag, og derfor har vi været i arkivet og fundet en J-dag-historie fra 90'erne frem.

Så blev det den første fredag i november og dermed J-dag. Den traditionelle ølfest, hvor årets julebryg bliver serveret over land og by - gerne akkompagneret af nissepiger og julemænd. 

I anledning af den højtidelige dag, har vi hos TV 2/Fyn været i arkivet og fundet et indsalg fra 1994, hvor der blev fejret J-dag, eller B-dag, som de kaldte dengang, i Odense. 

I 1994 havde Tuborg besluttet sig for ikke at dele deres julebryg ud. Bryggeriet mente åbenbart, at festen havde taget overhånd og for ikke at opildne til for vilde eskapader, delte Tuborgs nissepiger det år is ud til folk i gaderne i stedet for øl.

Men den købte Albani ikke. De serverede Blålys, så snart ispakkerne var væk, og i indslaget bliver man taget med rundt på 90'ernes klubber i Odense, hvor festen bliver vildere og vildere, og folk bliver mere og mere fulde.

J-dagens historie