J. K. Rowling gav omtale i hele verden

Der var engang en forfatter, der havde skrevet en meget populær bog om en ung troldmand. Hun kom til byen Odense for at modtage en pris. Det gjorde byen utrolig kendt i hele verden.

Da J.K. Rowling i oktober kom til Odense for at modtage H.C. Andersen Litteraturpris 2010 var det ikke kun de danske medier, der stod klar med kameraer og bærbare pc'ere.

Odense Kommune har nu talt op, hvor mange gange Odense er blevet nævnt i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Fra Kina til New York

750 gange blev byen omtalt - de 350 gange i internationale medier.

Blandt andre China Daily News, BBC News, The New Yorker, The Australian og Berliner Morgen Post fandt plads til Odense og J. K. Rowling.

Rowling er ambasadør

Odense Kommune fremhæver besøget af Harry Potter-forfatteren, som den enkeltstående begivenhed der i nyere tid har givet Odense mest omtale.

Borgmester Anker Boye (Soc.dem.) siger i en pressemeddelelse:

- Presseomtalen er overvældende i sig selv, men vigtigst for Odense og Danmark i det hele taget er, at alverdens læsere nu får koblet verdens største nulevende storyteller J.K. Rowling sammen med H.C. Andersen. Hun er en slags ambassadør for ham nu.

Oversigt

    Oversigt