Jagt på illegal arbejdskraft i sommerlandet

Arbejdstilsynet, politi og SKAT gennemført lørdag razzia i sommerlandet for at finde illegal arbejdskraft. Myndighederne fandt dog kun få eksempler på overtrædelser af reglerne.

I alt besøgte myndighederne 12 forskellige byggepladser i hele Region Syddanmark.

Målet var at klarlægge om omfanget af illegal arbejdskraft er større i weekenderne end på hverdage.

- Vi havde en formodning om og vi har hørt fra mange danske håndværkere, at udlændinge arbejder i weeekenden, for så kan de føle sig mere sikre, fortæller Erik Bjernemose, der er koordinator i Arbejdstilsynet.

På Fyn var aktionsgruppen blandt på besøg på Nordfyn og på Sydfyn, og flere byggepladser blev kontrolleret. Men de udenlandske arbejdere var ikke på arbejde lørdag.

- Vi har uddelt to strakspåbud og fundet to overtrædelser af RUT-reglerne(Registret for Udenlandske Tjenesteydere). Det er tilfredsstillende, og meget tyder på, at dem ikke arbejder efter reglerne også holder fri i weekenderne, siger Palle Gravergaard, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynet på Fyn.

Oversigt

    Oversigt