Jakob Piil kører Giro d\'Italia

Team CSC har sat den danske cykelprofil Jakob Piil på holdet til en af forårets største opgaver, det italienske etapeløb Giro d\'Italia. Piils sæson har indtil videre været martret af en skade, hvorfor danskeren næppe som ønsket bliver en bejler i de store forårsklassikere i Nordeuropa.

-

København, mandag /ritzau/
Den danske cykelprofil Jakob Piil skal hjælpe Ivan Basso til triumf i Giro d\'Italia i maj.

Team CSC har sat den danske cykelprofil Jakob Piil på holdet til en af forårets største opgaver, det italienske etapeløb Giro d\'Italia.
Piils sæson har indtil videre været martret af en skade, hvorfor danskeren næppe som ønsket bliver en bejler i de store forårsklassikere i Nordeuropa. Nu får han et nyt mål at arbejde hen mod i sine bestræbelser på at ramme topformen. - Jakob bliver en stor gevinst for holdet under Giro\'en. Han
har en kæmpe erfaring og vil kunne yde en væsentlig indsats i
forhold til de høje ambitioner, vi har. Jakob har et stort overblik i feltet, og han har klassen til at gå efter etapesejre, hvis muligheden byder sig. Hans forårssæson er ikke gået helt efter planen, men med Giro\'en forude har han nu fået et stort mål at gå efter, udtaler Bjarne Riis.

Giro d\'Italia begynder i Reggio Calabria søndag den 8. maj og slutter tre uger senere i Milano.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt