Jan Boye vil være borgmester i Odense - måske

En række forskellige omstændigheder gør den fynske amtsborgmester Jan Boye til et realistisk bud på de konservatives nye spidskandidat, når Odenses næste borgmester skal vælges. Amtsborgmesteren selv bekræfter overfor TV 2/Fyn, at han overvejer idéen. 

-

Der er særligt to omstændigheder, der taler for Jan Boye som borgmesterkandidat, for det første har de konservatives nuværende spidskandidat i Odense Søren Møller bebudet, at han ikke genopstiller, og for det andet så kan det blive svært for Jan Boye at blive borgmester i den nye store syddanske region. 
Hidtil har Jan Boye afvist at gå efter borgmesterposten, men nu bekræfter han altså at borgmesterposten er en mulig ambition.

 - Nu vil jeg nøje overveje vilkårene for de nye regioners politiske virke, og så vil jeg bruge sommerferien på at overveje, om det er der min politiske fremtid ligger, eller det bliver som borgmester i Odense Kommune eller eventuelt i Folketinget, endelig har jeg jo mulighed for at bruge min uddannelse som praktiserende læge, sagde Jan Boye torsdag til TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt