Jean Michel Jarre åbner H.C. Andersen-show i Parken

Den franske multikunstner Jean Michel Jarre åbner det store åbningsshow i Parken i forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødselsdag den 2. april.

-

Den franske multikunstner Jean Michel Jarre åbner det store åbningsshow i Parken i forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødselsdag den 2. april.

Der venter publikum en oplevelse ud over det sædvanlige til det store åbningsshow i Parken, der skal markere H.C. Andersens 200-års fødselsdag den 2. april.

Arrangørerne har fået den franske multikunstner Jean Michel Jarre til at levere en 15 minutters introduktion til aftenen, som ifølge Jarre blandt andet vil rumme en musikalsk fortolkning af H.C. Andersens eventyr \"Skyggen\".

- Jeg er utrolig beæret over at deltage i fejringen af H.C. Andersen. For mig er han en kunstner på linje med Picasso, Shakespeare og Mozart, og jeg har valgt \"Skyggen\" for at fortælle om den stemning, der ligger i hans eventyr, snarere end at fortælle en konkret historie, siger Jean Michel Jarre til Ritzau.

Jean Michel Jarre giver kun ganske få koncerter om året, men i september 2002 holdt han den såkaldte vindmøllekoncert ved Gl. Vrå i Jylland, der nærmest regnede væk.

- Men det er en af de koncerter, der står stærkest i min erindring, siger Jean Michel Jarre.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt