Jehovas vidner stemmer dørklokker

I dag indleder den religiøse sekt Jehovas Vidner et nyt korstog på Fyn. Ingen fynske dørklokker går fri, når Jehovas disciple vil missonere om bibelens budskab.

Alle husstande på Fyn opsøges

I dag indleder den religiøse sekt Jehovas Vidner et nyt korstog på Fyn. Ingen fynske dørklokker går fri, når Jehovas disciple vil missonere om bibelens budskab.

Årets store kampagne fra Jehovas Vidner sætter ikke fokus på det nye årtusind, selvom kampagnen hedder "Det nye årtusind - begyndelsen til en ny tidsalder". I stedet vil Jehovas disciple fortælle fynboerne om bibelens budskab.

"Vores folder peger på noget, der har vist sig at have større betydning end årtusindskiftet, nemlig troen på de bibelske løfter", udtaler pressesekretær Jørgen Clausen i en pressemeddelelse.

I alt 2000 vidner vil de kommende uger stemme dørklokker overalt på Fyn, Langeland og Ærø, og vidnerne vil ikke bare henvende sig til danskerne. Kampagnematerialet er også til rådighed på arabisk, engelsk og mange andre sprog.

Oversigt

    Oversigt