Jesper Christiansen er færdig i OB

OB henter Emil Ousager tilbage til OB. Han erstatter Jesper Christiansen, der har fået ophævet kontrakten med OB.

Jesper Christiansen forlader OB efter at have været en del af truppen siden 2012.

Han har kæmpet med Mads Toppel om pladsen som førstemålmand, og de har skiftedes til at være den foretrukne.

I den seneste periode har Jesper Christiansen dog måttet tage til takke med rollen som reservemålmand oven på et par skadespauser.

- Det er klart, at det ikke er tilfredsstillende for en spiller med Jespers ambitioner at sidde på bænken. Jeg har været tilfreds med den professionalisme, Jesper har vist, og han har med sit engagement og træningsindsats været et godt forbillede for de unge spillere i truppen. Det kommer vi til at savne, men vi har naturligvis også forståelse for, at han gerne vil søge andre steder hen for at få spilletid, siger Jesper Hansen til ob.dk.

Jesper Christiansen har spillet 46 kampe for OB - heraf en håndfuld kampe tidligt i karrieren, hvor han også var i OB.

27-årige Emil Ousager med fortid som reservemåklmand i OB har underskrevet en etårig kontrakt. Han kommer fra AGF, hvor hans kontrakt udløb denne sommer, og han får trøje nummer 1.

Oversigt

    Oversigt