Jesper Christiansen er igen med for OB

OB har Jesper Christiansen med i truppen til søndagens kamp mod AGF, efter at målmanden har holdt pause.

Jesper Christiansen kan atter indtage OB-målet, når klubben søndag møder AGF i Superligaen.

Træner Troels Bech har indlemmet den tidligere landsholdsmålmand i truppen til kampen i Odense.

Jesper Christiansen var senest på banen den 30. september, da OB tabte 1-2 hjemme til netop AGF i Superligaen.

Siden er han blevet sparet på grund af eftervirkningerne fra en skade.

Imens har Mads Toppel vogtet målet.

OB mangler flere spillere til kampen. Blandt andre sidder Marcus Pedersen og Daniel Høegh ude på grund af karantæne

Hannes Anier, Christian Sørensen og Nicolai Jørgensen er indisponible med skader.

OB har hårdt brug for en sejr over AGF, for at fynboerne skal holde trit med de hold, der forfølger topholdet, FC København.

Oversigt

    Oversigt