Jesper Hansen stopper volleyspillet

Anføreren for Marienlyst Volley, Jesper Hansen, indstiller sin aktive karriere. Fremover helliger han sig opgaven som sportschef og studierne. 

110 landskampe, fem danske mesterskaber og en pokaltitel. Det kan den 31-årige volleyprofil se tilbage på.

De sidste to år har Jesper Hansen fungeret som sportschef i Marienlyst ved siden af karrieren på banen. Den funktion får nu fuld opmærksomhed.

- Vi har haft glæde af Jesper i de sidste 4 år, og han er en meget stor del af det, vi har opnået i perioden, både med sit spil på banen, men absolut også med sine organisatoriske evner samt sit store netværk internationalt. Vi er derfor meget glade for, at Jesper fortsætter i klubben som sportsfolk, hvor han vil være med til at præge udviklingen, siger Jens Gantriis, der er direktør i Marienlyst.

Ud over opgaven som sportschef vil Jesper Hansen koncentrere sig om sit jurastudie, som han snart bliver færdig med. Derefter stiler han efter et job som advokatfuldmægtig, og det findes der som bekendt ikke mange deltidsstillinger som.

Oversigt

    Oversigt