Jønke i retten i Odense

Hells Angels rockeren Jørn Jønke Nielsen er tirsdag formiddag i Retten i Odense.

Retssagen sker i forbindelse med en politirazzia hos HAs klubhus på Petersmindevej i Odense tilbage i august 2011, hvor Jønke var til stede.

Men tilsyneladende bekom det ikke den kendisrockeren at få besøg af politiet, for de blev angivelig overstrøet med ukvemsord.

Ifølge anklageskriftet skal Jønke have kaldt politiet for statsrockere, fucking homoer og fucking svin.

Det oplyser anklager i sagen Flemming Høj Larsen fra Fyns Politi, der vil kræve bødestraf til Jørn Jønke Nielsen.

Sagen har to gange tidligere været berammet, men er blevet aflyst. Tirsdag i Odense afgøres det så, om helvedesenglen skal af med penge for at fornærme statsrockerne.

Oversigt

    Oversigt