Jordemødre i aktion

De strejkende jordemødre var lørdag på barrikaderne i Odense centrum.

Udstyret med bannere og udklædt som blandt andet storke gik de omkring 20 jordemødre i demonstration gennem det indre Odense.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på at vi strejker og er en del af konflikten, lød det fra jordemoder Pia Katrine Bertelsen fra OUH.

Ligesom de andre konfliktramte faggrupper er hovedkravet for jordemødrene en højere løn.

Mændene på gaden

I svendborg var der i dag også en aktion, men her var det altså jordemødrenes mænd, der aktionerede med bannere og varm kaffe på gågaden. Det gjorde de under parolen:

Jordemødrenes mænd demonstrerer - vores koner er nemlig på arbejde!

Oversigt

    Oversigt