Julen på TV 2/FYN

-

-

Traditionen tro er der ændret en smule på TV 2/FYN`s sendetider og programmer i og omkring julen.

Juleaftensdag sender TV 2/FYN slet ikke og 1. og 2. juledag og nytårsaftensdag sender vi kun en kort regional nyhedsoversigt kl. 19.20. På hverdagene mellem jul og nytår udgår udsendelsen kl. 16.05 og de sene regionale nyheder kl. 22.20.

Mellem jul og nytår tager TV 2/FYN hul på en ny sendetid. Fremover sender vi på alle hverdage en halvtimes programmer fra kl. 11.00.

De enkelte dage i og omkring jul ser således ud:

Fredag d. 24. december
TV 2/FYN sender ikke

Lørdag d. 25. december
kl. 19.20 Regional nyhedsoversigt

Søndag d. 26. december
Kl. 19.20 Regional nyhedsoversigt

Mandag d. 27. december
kl. 11.00 \"Kirken i Farver\" om dansk kirke i udlandet.

kl. 19.30  \"Fyn 2004\"
Millioner til kulturen. Sambaen der blev væk. Sommeren, der svigtede og et berømt nygift pars besøg. TV 2/Fyn byder på et gensyn med en række af de begivenheder, som Fyn oplevede i det år, der snart er gået.
Tilrettelæggelse: Alfred Rosenfeldt

Tirsdag d. 28. december
kl. 11.00 \"Båring revyen 1\"
I efteråret fulgte TV2/Fyn holdet bag den årlige revy i Baaring Forsamlingshus. Nu viser vi nogle af de bedste skechts i deres fulde længde og helt nye scener. I dette uddrag fra revyen møder vi både de to gamle damer på cykel, der kan sladder om hele byen, og så bliver der taget fat på et bryllup i kongehuset.

kL. 19.30  Europæerne fra Fyn
Husker du Europæerne fra Fyn? I aften er der gensyn med den polske zoo-ejer fra Ærø, den tyske husmor fra Søndersø og de spanske gartnere fra Midtfyn. Tilrettelæggelse: Jan H.L. Nielsen

Onsdag d. 29. december
kl. 11.00 \"Båring revyen 2\"
I efteråret fulgte TV2/Fyn holdet bag den årlige revy i Baaring Forsamlingshus. Nu viser vi nogle af de bedste skechts i deres fulde længde og helt nye scener. I dette uddrag fra revyen møder vi blandt andet de to drukkenbolte Benny og Helge. Der er også en sang til alle Baarings fraskilte mænd, der hedder Per.

kl. 19.30 \"Fyns Bedste Arbejdsplads\"
Fyns Bedste arbejdsplads 2004
TV2/Fyn inviterede  de fynske arbejdspladser med til en konkurrence om at blive Fyns bedste Arbejdsplads. 117 arbejdspladser meldte sig, og der var hård kamp om at nå finalen. Få et gensyn med de otte fynske virksomheder, der kvalificerede sig til at kæmpe om titlen som Fyns bedste Arbejdsplads år 2004. Ttilrettelæggelse Jytte Reimar

Torsdag d. 30. december
kl. 11.00 \"Båring revyen 3#
I efteråret fulgte TV2/Fyn holdet bag den årlige revy i Baaring Forsamlingshus. Nu viser vi nogle af de bedste skechts i deres fulde længde og helt nye scener. I dette uddrag fra revyen møder vi både byens forretningskvinder i et dristigt nummer og så er der en hyldest til den lokale olie-matador.

kl. 19.30 \"Sporten 2004\"
Fyn fik en europamester i svømning og den fynske landsholdstræner Jan Pytlick fejrede nye triumfer med sine håndboldpiger. Sportsåret 2004 bød på alt fra store oplevelser og triumfer til nederlag og suk. Unge som gamle kæmpede om det skinnede metal, hæderen og æren. TV 2/FYN har samlet årets sportslige højdepunkter. Tilrettelæggelse Christina Hoffmann

Fredag d. 31. december
kl. 19.20 Regional nyhedsoversigt

Lørdag d. 1. januar
kl. 19.30 - 19.45 Regionale nyheder og \"Ugen der gik\"

Søndag d. 2. Januar
kl. 19.30 Regionale nyheder og \"Fyn i Form\"

Fyn i Form - hvordan går det ?
I februar 2004 vandt Margit Hermansen og Søren Navne tre måneders gratis træning med en personlig træner. TV2 Fyn fulgte dem i serien Fyn i Form. Men hvordan går det med motionen idag, elleve måneder senere ?
Kirsten Mikkolinius får besøg af de to fynboer og deres træner til en snak om at komme igang med at motionere - og blive ved!

Oversigt

    Oversigt