Justitsminister ind i sag om forsvarerfejl

Lene Espersen stiller spørgsmål ved, om de nuværende regler for at føre anonyme vidner er tilstrækkelige. Har bedt om en redegørelse for forløbet.

Justitsminister Lene Espersen (K) går nu ind i sagen om forsvarsadvokat Steen Moesgaard, der tidligere på ugen i Bandidossagen i Østre Landsret lod sin klient læse i en sagsmappe, hvor identiteten på et hemmeligt vidne stod opført.

Ministeren rejser spørgsmålet, om de nuværende regler for at føre anonyme vidner er tilstrækkelige.

- Jeg har bedt statsadvokaten og rigsadvokaten om en redegørelse for forløbet omkring den pågældende vidneforklaring. Jeg har samtidig bedt om en udtalelse om de spørgsmål, som forløbet giver anledning til, herunder om der på baggrund af sagen er behov for at indføre nye procedurer eller regler, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.

Statsadvokaten for Fyn sendte torsdag den samme sag videre til Københavns Politi. Dermed er det op til politiet at vurdere, om der er grundlag for at indlede en efterforskning mod advokaten.

Han lod mandag sin klient læse med i en sagsmappe, hvori navnet på det hemmelige vidne stod opført.

Oversigt

    Oversigt