Kæmpe aktion på Egeskov Marked

En storstilet aktion på Egeskov Marked onsdag afslørede over 100 udstillere, der nu skal undersøges nærmere af myndighederne.

Aktionen blev gennemført af repræsentanter fra Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune sammen med medarbejdere fra SKAT, Fødevaredirektoratet, Pensionstyrelsen og politiet.

Det er første gang, at en sådan samlet aktion bliver gennemført, og den afslørede 114 personers forhold, der nu skal undersøges nærmere af de involverede myndigheder.

- Det er første gang, at vi har foretaget em så stor og fælles koordineret aktion sammen. Men det er min klare opfattelse, at det ikke bliver sidste gang vi gør det, fortæller afdelingsleder Bjørn Pedersen fra Svendborg Kommune.

De forskellige myndigheder har fokus på forskellige ting. SKAT kiggede blandt andet på manglende momsindbetaling. Fødevaredirektoratet undersøgte madvarer og hygiejnen på de enkelte stadepladser.

Oversigt

    Oversigt