Kæmpe potentiale i dykkerindustrien på Fyn

I årevis har danske dykkere taget udenlands, men det er slet ikke nødvendigt. Fyn har potentialet til at tiltrække dykkere fra hele verden

Det foregår ofte i et tropisk klima under sydlige himmelstrøg. Dykkerfolket kan i de kommende år pakke shorts og badesandaler væk og i stedet finde vej til Fyn. Der er et enormt potentiale i de mange forskellige farvande omkring Fyn. De senere år er der arbejdet på at gøre Fyn til en dykkerdestination, et arbejde der kan vise sig særdeles værdifuldt. På messer har de fynske dykkervirksomheder oplevet en stor interesse fra udenlandske dykkere.

"Vi har en masse gode vrag i vores farvand omkring Fyn. Vraget ved Svendborg har været blandt dem vi har solgt os på. Det har skabt meget stor omtale, at vi har fået lov at sænke et vrag i Danmark. Det skaber, at der kommer turister til. Samarbejdet i industrien herhjemme gør, at nu sker der nogle ting og nu gør vi noget for dykkere," siger Jan Olsen, indehaver af Diving 200, Svendborg.

Det er i særdeleshed erhvervsturisme Jan Olsen og de øvrige interessenter i den fynske dykkerindustri forventet sig meget af de kommende år. Kontakter i udlandet ønsker at arrangere ture til Fyn, hvor 20-30 gæster kommer til Fyn i en uge for at afprøve flere af de populære dykkerspots rundt omkring på øen.

 

 

Oversigt

    Oversigt