Kæmpe våbenfund i Svendborg

Svendborgenser anholdt efter fund af våben i hans hjem og forretning. Han menes at have opbevaret våbnene for Hell Angels.

Da politiet for en uge siden rykkede talstærkt ind og ransagede Svendborg MC på Nordre Ringvej i Svendborg, gav det virkelig resultat: Skønsmæssigt 300 såkaldte våben-enheder blev fundet dels i motorcykelforretningen og dels i indehaverens hjem.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den 38-årige viste sig i besiddelse af ret tungt skyts i form af blandt andet et gammelt russisk Kalashnikov-automatgevær, et maskingevær, to pistoler, en pumpgun, en armbrøst og ammunition i voldsomt omfang.

Indehaveren, der blev anholdt onsdag efter at have været ude at rejse, menes at have skjult våbnene for rockerorganisationen Hells Angels, som i øjeblikket kæmper med kriminelle indvandrerbander om det danske narkotikamarked.

Vicepolitikommissær Henning Petersen, leder af volds- og narkotikaafdelingen ved Fyns Politi i Svendborg, bekræfter overfor avien, at der har fundet ransagning sted hos den 38-årige svendborgenser, som torsdag morgen vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Dørene vil blive begæret lukket af hensyn til den videre efterforskning.
Den enorme samling af ammunition, geværer, jagtpatroner, knive og pistoler vakte virkelig opmærksomhed hos den talstærke politistyrke, der medbragte både narko- og ammunitionshunde under ransagningen.

Den 38-årige viste sig i besiddelse af ret tungt skyts i form af blandt andet et gammelt russisk Kalashnikov-automatgevær, et maskingevær, to pistoler, en pumpgun, som befandt sig i butikskontoret, en armbrøst og frem for alt: Ammunition i voldsomt omfang.

Ifølge vicepolitikommissær Henning Petersen erkender den anholdte sig delvist skyldig. Han har tidligere drevet et fitnesscenter, og blandt politiets sidegevinster var et antal anabolske steroider samt en mængde hash.

Oversigt

    Oversigt