Kamp afgjort på et kvarter

Et sløjt første kvarter afgjorde reelt fredagens kamp Herning - OIK, som sluttede 4 - 2 til jyderne, selvom Bulldogs kom stærkt igen.

Allerede i første minut bragte Herning sig foran og indenfor det første kvarters spil øgede jyderne til 3 - 0 på to powerplays.

OIK spillede en stærk anden periode og præsterede en skudstatistik på 4 - 18, hvilket er en sjældenhed på Hernings hjemmebane, skriver OIK.dk

Først 11 minutter før tid lykkedes det Olof Mårs at reducere; men kort efter bragte Kevin Gardner hjemmeholdet på 4 - 1.

Frederik Hentze pyntede på resultatet for OIK tre minutter før tid, men løbet var kørt.

Med 4 - 2 til Herning rykker OIK ned på femtepladsen i ligaen, mens Herning er nummer to.

Der er dog kun tre point mellem nummer fire og nummer otte i ligaen.

Fjerdepladsen besættes af Hvidovre og kan blive OIKs, hvis de banker netop Hvidovre, som gæster Odense tirsdag.

Oversigt

    Oversigt