Kamphunde flåede kat ihjel

To kamphunde angreb kat i Langeskov og flåede den til døde.

De to kamphunde trængte i går ind den indhegnede have hos et par i Langeskov og angreb parrets kat, som blev flået til døde.

Katten Mussi nåede at blive elleve år. Mussi levede i bedste velgående, da den over middag i tirsdag stod bag sit hjem med en kæde på for at den ikke skulle løbe ud på vejen og blive kørt ned.

Kattens ejere Ella Brandt og Ove Skogemann sad i køkkenet, da de hørte støj udenfor. Ejerne forsøgte at skræmme hundene væk. I første omgang så det ud til at hundene ville gå til angreb, men til sidst stak de af.

Ingen af vidnerne har set hundene før og ved ikke, hvor de kom fra.

Fyns politi oplyser til TV 2/FYN onsdag formiddag, at de mener at have identificeret ejeren af de to hunde. En hundeejer i Langeskov har henvendt sig og sagt, at det muligvis er hans hunde, der er tale om. Det vil politiet nu undersøge nærmere.

Dansk Kennel Klub om muskelhunde

Oversigt

    Oversigt