I det fynske folks tjeneste

Kan give støjgener: Skinnefræser kører på tværs af Fyn

Frem til 19. januar skal jernbaneskinnerne over Fyn slibes. Det foregår med et stort specialtog, som både gnistrer og støjer, men er helt nødvendigt.

Fræsetoget kører cirka 300 til 700 meter i timen og kan med lav hastighed fjerne de fleste revner på kørekanten af jernbaneskinnerne. Foto: Banedanmark

Et stort monstrum af et specialtog kører mandag fra Kavslunde mod øst under stor ståhej.

Fakta

Fræsetoget er knap 44 meter langt og vejer 155 ton med fræsespånerne. Det har to fræsehjul og et slibehjul i hver side. Togets kørehastighed er højst 70 km/t på danske skinner. Når det fræser skinner, kører det meget langsomt - kun op til 0,6 kilometer i timen. 

 

Kilde: Banedanmark

Det er den ståkaldte skinnefræser, der kører over Fyn frem til 19. januar som en del af Banedanmarks vedligeholdelsesarbejde. For naboer til jernbanen kan det betyde både støj og lysgener om natten.

Det på trods af at toget kun kører imellem 300 og 600 meter i timen. 

Slibemærkerne efter afslibningen af skinner vil i en periode kunne give en anderledes og lidt syngende lyd, som aftager i takt med, at slibemærkerne forsvinder. 

100.000 kroner per nat

På en nat kan toget fræse op til tre ton jern af skinnerne, og på den måde fjerner man de små revner, inden de bliver store. Når jernet af fræset af, bliver det kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.

Læs også Løndumping på Odense Letbane: Medarbejdere fik 700.000 kroner for lidt

Skinnefræseren bliver ført af internationale specialister, og lejen af både specialtog og uddannet personale kostter 100.000 kroner per nat i leje alene. 

Skinnefræserens kørsel på Fyn

13.-14. januar  Kavslunde-Ejby

14.-15. januar  Aarup-Ejby

15.-16. januar  Tommerup-Aarup

16.-17. januar  Tommerup-Odense

18.-19. januar  Odense-Nyborg

 

Kilde: Banedanmark