Karrusel større end sidste år

Karrusel udvider gadefesten i år både i kvantitet og i kvalitet: Mange flere lokale gadeværter, som holder deres særegne fester side om side, og en meget større variation - som gør Odense bymidte til et tag-selv-bord af fælles festrus.

Karrusel er en hyldest til det kreative initiativ, til folk som tør og vil mere. Interessen har i år været massiv, og Karrusel kan derfor præsentere et endnu større spektrum af Gadeværter. Musikkonservatoriet, Slagteriet + Phono Festival med Bikubenkollegiet, Heidi's Bier Bar og Odense ZOO er bare få af de gadeværter, der kommer til at stå for spændende og kreative events.

Gro Havdal, som er festivalansvarlig for Karrusel forklarer, at gadeværterne har forberedt deres særegne fest i flere måneder, og at det er som om dette års gadeværter nærmest forsøger at overgå hinanden i at lave de vildeste events.

Karrusel bliver afholdt i Odense fra den 3. til den 5. september 2015 for andet år i træk. Sidste år deltog 19.000 i gadefesten, i år forventes tallet at stige.

Oversigt

    Oversigt