Den efterlyste hvide kassevogn blev fundet ved 04.00-tiden tirsdag morgen i Bogense og er bragt til politistationen i Odense til nærmere undersøgelse.
Bilen indeholdt en del designermøbler, som formentlig er stjålet.
Mandag blev to personer anholdt nær en adresse i Bogense, hvor ejeren af den hvide kassevogn bor, men de er løsladt igen.
Et vidne i Odense NV hørte lidt efter klokken 04.20 et brag, hvorfor han gik ud for at se, hvad der skete.
Da så han en person løbe væk med noget i hænderne og forsøgte at løbe manden op, men måtte opgive.
Bagefter observerede samme vidne en hvid kassevogn.
Der var ingen personer tilstede, men vidnet kunne se, at der inde i bilen var møbler, som lignede designermøbler.
Mens vidnet endnu var i nærheden kom en anden person og kørte væk i kassevognen med det samme.
Signalement af indbrudstyvene
A:
- Mand
- ung
- ca. 170 cm. høj
- spinkel
- mørk hudfarve i ansigtet
- iført sort form. Northface jakke
- sorte bukser
- hætte over hovedet
B:
- Mand
- dansk
- ca. 40 år
- skaldet
- iført mørk dynejakke
Evt. oplysninger til Fyns Politi på tlf. 114