Kedelig grå suppedas på fjerde søndag i advent

Der skal hygges lidt ekstra, hvis fjerde søndag i advent skal lune lidt under det grå skydække.

Forhåbentlig nød de, som kunne, vejret lørdag, hvor en sjælden gæst beskinnede Fyn i adskillelige timer. For det bliver der ikke meget af fjerde søndag i advent.

- For at sige det lige ud, så bliver fjerde søndag i advent ret kedeligt rent vejrmæssigt, siger vejrvært på TV 2, Ellen Nybo.

Et skydække har i løbet af natten trukket sig henover Fyn, og det slukker for strålerne fra solen, der ikke har haft for vane at gæste Fyn så ofte i december.

- Det bliver mildt godt nok, men det bliver også en grå suppedas, siger Ellen Nybo.

Omkring syv til otte grader kan temperaturerne svinge sig op på.

Hvis vi kigger nærmere på næste uge, hvor julen nærmer sig med hastige skridt, så kan man til gengæld godt sætte næsen op efter lidt mere sol - men desværre ingen hvid jul.

- Det tror vi ikke rigtig på længere, siger Ellen Nybo.

Oversigt

    Oversigt