Kerteminde: Depression tvinger folk på sygedagepenge

Det er tilsyneladende hårdt at arbejde i Kerteminde. En ny undersøgelse, som Kerteminde Kommune har lavet, viser, at hver fjerde af kommunens sygedagpenge-modtagere har forladt deres arbejdsplads på grund af stress eller depression.

-

Kommunen har gennemgået lægeerklæringer fra 108 sygedagpenge-modtagere, og tendensen er klar. \"Heraf var 29 sygemeldt med diagnosen stress eller depression. I en del tilfælde var begge begreber brugt på lægeerklæringen\", fortæller kommunens socialchef, Leif Olsen, til Fyens Stiftstidende, fredag.

De chokerende tal får nu kommunen til at iværksætte et projekt, der skal hjælpe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. På det kommende byrådsmøde forventes det, at der afsættes 150.000 kroner så et privat konsulentfirma med erfarne psykologer kan hjælpe de mange sygemeldte.

Oversigt

    Oversigt