Kig efter døde fugle i naturen

Efter flere udbrud af H5N1-fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i det centrale Polen den seneste tid, opfordrer Fødevarestyrelsen danskerne til at være opmærksomme på døde svømmefugle i naturen.

Selv om de polske udbrud er i fjerkræbesætninger, er der en risiko for, at vilde fugle kan bringe smitten videre.

Siden november har både UK og Rumænien oplevet udbrud af H5N1-fugleinfluenza i fjerkræbesætninger. Polen har så sent som i dag rapporteret om det femte udbrud af H5N1-fugleinfluenza i en stor fjerkræbesætning.

Der er ingen meldinger om fund af H5N1-virus i vilde fugle i de pågældende lande, men så sent som i sommer blev der fundet smittede vilde fugle i Sydtyskland.

Da vilde fugle kan være en kilde til spredning af fugleinfluenza til fjerkræ, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man er særligt opmærksom på døde svømmefugle i Danmark især i området omkring Østersøen.

www.foedevarestyrelsen.dk

Oversigt

    Oversigt