Kims satser på nødderne

Selvom den fynske chipsproducent kan glæde sig over det bedste årsregnskab nogensinde så stiger vores forbrug af chips ikke længere så meget som det har gjort. Fremover vil Kims satse mere på nødder.

Ændret forbrugeradfærd

Sidste år tjente Kims i Søndersø 76 millioner  kroner efter skat til den norske ejer Orkla. Det bedste resultat nogensinde.

Kims  sidder på halvdelen af chipsmarkedet og på ca 60 procent af markedet for nødder.  Men omsætningen har mere eller mindre stået stille i en årrække.
- Forbrugerne  har ændret indkøbsadfærd. De handler ikke så ofte og det rammer os,  fordi chips ofte er impulskøb, siger administrerende direktør Carsten Hänel, Kims A/S til dagbladet Børsen. 

Frygter ikke fedtafgift

Omsætningen voksede kun med to procent til 550 millioner kroner blandt andet fordi chipssalget kun stiger 2-3 procent om året.
Salget af nødder stiger derimod med 10-15 procent årligt.

Sidste år indviede man et såkaldt nøddecenter i Søndersø, som skal sætte skub i den positive udvikling.
Men konkurrencen på nødde-området er hård og med udsigt til en fedtafgift i til efteråret bliver det dyrere at putte en pose med chips og nødder i indkøbskurven.

Det bekymrer dog ikke Kims, skrive Børsen.
- Vi har en fordel af at vores varer kan bære en højere pris, siger administrerende direktør Carsten Hänel  .
 

Oversigt

    Oversigt