Klassiske musikere døjer med ledskader

Ny forskning viser, at belastningerne for professionelle musikere i et symfoniorkester er så hårde, at de bør sammenlignes med eliteidrætsfolk.

Det er ikke kun sød musik, men også hårdt arbejde musikerne i landets symfoniorkestre leverer.

Et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet viser, at belastningerne på musikerne er lige så hårde som på eliteidrætsudøvere. Det skriver universitetets blad Ny Viden.

- Sammenlignet med et repræsentativt udsnit af den almindelige danske arbejdsstyrke har to til tre gange så stor en procentdel af de professionelle musikere problemer med muskler og led. Det er overraskende mange, siger PhD.-studerende Helene Paarup.

Hun er stadig er i gang med at gennemgå sine resultater af et omfattende spørgeskema, interviews og kliniske undersøgelser af i alt 441 musikere.

- Tendensen er tydelig, fordi resultaterne er meget ens for alle seks symfoniorkestre. Det er ikke bare i ét orkester, at musikerne har ondt, fordi de for eksempel har dårlige stole. Selv om orkestrene har forskellige ledere og dirigenter og spiller et forskelligt repertoire, så er mønstret det samme, forklarer Helene Paarup, der måtte droppe planerne om at have en kontrolgruppe med musikere uden smerter, fordi så mange havde mere eller mindre ondt.

- Man burde sidestille professionelle musikere med eliteidrætsfolk. Det kræver benhård disciplin hver uge at indøve et nyt program. De spiller seks-syv dage om ugen, fordi teknikken hele tiden skal holdes ved lige, siger Helene Paarup.

Hun påpeger også, at musikere typisk begynder at spille, når de er mellem fire og 11 år og i modsætning til eliteidrætsfolk, der stopper, når de runder 30-40 år, bliver musikerne ved, til de er 60 år eller mere.

/Ritzau/

Oversigt

    Oversigt