Knæk Cancer slog rekord

153.309.504 millioner. Så meget samlede danskerne ind i løbet af Knæk Cancer-ugen. Det er over 50 millioner kroner mere end i 2012.

Det hele kulminerede lørdag aften med det store Knæk Cancer show
Det hele kulminerede lørdag aften med det store Knæk Cancer show

For tredje år i træk stod danskerne sammen og samlede millioner ind til at hjælpe kræftramte og til at bekæmpe kræft.

Sidste år lykkedes det at indsamle 144 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse. Men i år slog Knæk Cancer alle rekorder ved at samle over 153 millioner kroner. Og allerede mandag kommer Knæk Cancer-pengene i arbejde inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte.

TV 2/Fyns Knæk Cancer-blomsterstafet nåede til Valby lørdag aften - og dermed fik fynboerne en tredjeplads - kun overgået af TV Midtvest og TV Syd. Fynboernes blomsterstafet rejste i alt 1.356 kilometer med 283 selfies i bagagen og fynboerne indsamlede 14.245 kroner i alt.

- Vi er dybt taknemmelige for den store indsats og støtte til kræftpatienterne, som danskerne igen i år har ydet i Knæk Cancer-kampagnen, og som TV 2 har været med til at formidle. Knæk Cancer er helt tydeligt en folkesag, hvor danskere med både små og store bidrag, virksomheder, foreninger og mange andre igen har vist,

at de står sammen i kampen mod kræftsygdomme. Jeg er både opmuntret og beæret over den store opbakning og takker på vegne af kræftpatienter og pårørende til kræftpatienter, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse, og fortsætter:

- Nu skal millionerne hurtigst muligt bruges til at forbedre kræftindsatsen i Danmark.

Du kan se præcist, hvad pengene fra Knæk Cancer skal gå til

Nedenfor er projekterne listet i prioriteret rækkefølge:

1.Danskerne overlever kræft dårligt - årsagerne skal findes

2.Senfølger hos børn og voksne skal bekæmpes

3.Skræddersyet kræftbehandling

4.Oplysningskampagne om symptomer på Kræft

5.Frivillig hjælp til ensomme, svage og socialt sårbare kræftpatienter

6.Kræftpatienter skal have bedre kvalitet i opfølgning efter kræftbehandling

7.Forskning i partikelterapi

8.Forbedring af kvalitet og sammenhæng i kræftpatienters forløb

9.Forskning i udvikling af bedre og mere skånsom kirurgi

10.Bedre kræftbehandling af ældre

11.Indsats for at få røgfri ungdom

12.Styrkelse af kræftramte børn og kræftramte voksne

13.Patienterne sætter forskerne i arbejde

14.Forskningsresultater skal hurtigt omsættes til ny og bedre kræftbehandling.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Oversigt

    Oversigt