Knallertkører alvorligt kvæstet i uheld

En 44-årig mand fra Middelfart svæver i øjeblikket mellem liv og død efter han torsdag blev ramt af en lastbil.

Ulykken fandt sted klokken 14, hvor den 44-årige mand kom kørende i krydset Aulbyvej/Bogensevej. Her overholdt han ikke sin ubetingede vigepligt og blev ramt af en lastbil. Manden fik alvorlige kvæstelser ved ulykken.

Tilfældigvis befandt en patruljevogn fra politiet sig i krydset da ulykken skete. Manden blev kørt med politieskorte til Odense Universitetshospital, hvor han nu svæver mellem liv og død.

Oversigt

    Oversigt