I det fynske folks tjeneste

Uheld skabte kø-kørsel på Fynske Motorvej

Lørdag formiddag var der efter uheld kødannelse på Fynske Motorvej. Uheldet var lørdagens fjerde, oplyser Fyns Politi.

Lørdag morgen og formiddag var der fire uheld på Fynske Motorvej. Foto: Jonas Mattsson

Opdatering

  • 01. aug 2020 kl. 12:33 Vejdirektoratet skriver nu, at bilisterne skal forvente en forlænget rejsetid på 20 minutter.
  • 01. aug 2020 kl. 13:26 Vejdirektoratet meddeler, at der er ryddet op efter uheldet. Men der er fortsat køer og kolonnekørsel, så man skal stadig forvente en længere rejsetid på op til 15 minutter.
  • 01. aug 2020 kl. 13:53 Kort før klokken 14.00 var trafikken på Fynske Motorvej igen normal.

Vejdirektoratet melder sidst på formiddagen lørdag om kødannelse og kolonnekørsel på E20 Fynske Motorvej.

Kødannelsen skyldes et uheld i retning fra Odense mod Middelfart mellem Vissenbjerg og rasteplads Ålsbo Nord.

Læs også Varm aften er lig med høj musik: - Så snak dog sammen

Politi og redningsmandskab er på stedet og Vejdirektoratet skriver, at man skal forvente forlænget rejsetid på op til ti minutter.

- Det er det fjerde uheld alene i dag, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.

Alle fire uheld betegnes som mindre uheld i den tætte trafik. Der er således ingen alvorligt tilskadekomne, og der er kun sket materielskade.

- Der er rigtig mange derude (på motorvejen, red.). Det er en af de store rejsedage, så man skal holde afstand og være opmærksom, siger vagtchefen.

Ifølge Vejdirektoratet ventes det, at der er ryddet op efter uheldet ved 13-tiden.

Det er to biler, som er kørt sammen. De er nu trukket ind i nødsporet, men højre vognbane er spærret.

- Trafikken glider, men det går langsomt, så der opstår kødannelse bagude og dermed kolonnekørsel, siger Milan Holck Nielsen.

Læs også Ja, det var hundekoldt ...: Den koldeste juli i 22 år