Kør gratis med Fynbus: Vildt tilbud skal få hjulene til at køre rundt igen

Det er ikke kun lokale restauranter og kulturintuitioner, der er mærkede efter et langt og sejt coronatræk. Også de fynske busser mangler gæster i de blå sæder.

Når kunderne bliver færre, må der tænkes kreativt. 

Sådan har det været for mange fynske virksomheder på det seneste, og Fynbus er ingen undtagelse. 

- Fynbus har oplevet en stor passagernedgang under coronakrisen, og selvom mange af kunderne allerede er vendt tilbage, vurderer vi, at der er brug for at gøre noget ekstra for at få flere kunder til at benytte bussen, siger Martin Krogh, der er kunde- og kommunikationschef i Fynbus. 

Derfor har selskabet nu lanceret et tilbud for sine trofaste kunder, der fra juli og de kommende fire måneder frem kan tage en ledsager med i bussen kvit og frit. 

Fynboerne skal tilbage i bussen

Forslaget om tilbuddet - Ta' en ven med i bussen - blev endeligt godkendt af bestyrelsen fredag formiddag. 

Og det er ikke kun coronakrisen, der ligger til grund for de gratis busture. 

- Vi har i en årrække haft nedgang i antallet af passagerer, og der er behov for at tænke i nye tiltag og at anvende nye metoder for at få flere kunder til at benytte bussen, siger han og fortsætter: 

- Håbet er, at vores eksisterende kunder vil hjælpe os med at introducere bussen for nye potentielle kunder. 

Hvem kan køre gratis i bus?

Sikrer sig mod trængsel

Selvom håbet er at få flere passagerer i busserne, fastslår Martin Krogh, at der fortsat tages hensyn til coronasituationen. 

- Vi har et beredskab, der hele tiden følger trængslen i busserne, og som kan sikre, at der fremadrettet sættes en ekstra bus ind, hvis vi kan se, at en særlig afgang nærmer sig maksimumantallet af kunder, siger han. 

Oversigt

    Oversigt